Qaanaaq

Grønlands nordligste by. Den ligner ingen andre grønlandske byer, som den ligger der og skråner fladt ned mod havet. Her er snorlige veje, hvor de små huse ligger på række.

Fakta
  • Grønlands nordligste by
  • Har alene navnet Qaanaaq
  • ca. 625 indbyggere
  • Grundlagt i 1953
  • Har tre bygder
  • I et nordgrønlandsk fjordområde omkranset af gletsjere

Qaanaaq

Qaanaaq området er stedet, hvis I vil helt tæt på den grønlandske inuitkultur.  Og faktisk er bygden Siorapaluk en af verdens nordligste bosættelser. Her får ordet autentisk en særlig betydning. Landskabet er anderledes, og vilkårene for et familieliv er barske. Her går man til Pilersuisoq supermarkedet for at købe det, som årstiden kræver, at man skal have for at klare sig. Indbyggerne er levende eksempler på en hårdfør befolkning, der evner at manøvrere efter de muligheder, som livet og vilkårene nu engang tilskikker. Gennem århundreder har indbyggerne i by og bygder levet af at jagte havpattedyr og isbjørne, og det gør de stadig

Et barskt eventyrland

Qaanaaq befinder sig under den lysende stjerne med navnet Ultima Thule. Naturen er god og barsk, og udsigterne overstiger langt fantasien. Det er her, I finder kamikker, smidige kajakker, bjørneskind og kranier på stativer, midnatssol, sort mørke og det magiske nordlys. Træd ind i universet, mød inuitterne og lær, hvad det også vil sige at være menneske. Husk at lægge vejen forbi det hvide hus, som rummer Qaanaaq Museum. Præcis der begyndte syv af Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner.  

Byen skråner ned mod havet, der er snorlige veje, og husene ligger på rad og række. Efterhånden skyder nye huse og tidssvarende huse op ad skråningen. Den ligner ingen andre byer, og ingen andre byer har haft tilsvarende udvikling gennem tiderne.

Dramatisk historie

I 1952 etablerede amerikanerne Thule Air Base, og allerede et år senere var der behov for at udvide den. Det fik konsekvenser for den oprindelige befolkning fra bopladsen Uummannaq, der måtte tvangsflytte 100 km nordpå til den nybyggede by; Qaanaaq. 

Vidste du?

  • Butikkernes udvalg ændrer sig i løbet af året i takt med fangerfamiliernes behov. Kun to til tre gange årligt kommer der forsyningsskibe til det nordligste Grønland.
  • ’Ultima Thule’ er en gammel betegnelse for det yderste nord, et punkt der begrebsmæssigt flyttede sig efterhånden som verden blev kortlagt.
  • Ultima Thule Husflidscenter er kendt og skattet i hele Grønlad for sit fine kunsthåndværk. Tupilakker, skindvanter og smykker af tand fra hvalros og rensdyrtak.
  • Organiserede udflugter er få. Tag med på en flerdages hundeslædetur med overnatning i telte.  Om sommeren i kajak eller en tur i båd til bygderne. 
  • Oplev søkonger i milliontal. Området er kendt for sine fuglefjelde.
  • Blot 30 km adskiller Grønland og Canada

Oplevelser i Qaanaaq

Qaanaaq er Grønlands nordligste by. Den ligner ingen andre grønlandske byer, som den ligger der og skråner fladt ned mod havet. Her er snorlige veje, hvor de små huse ligger på række.

Transport til Qaanaaq

Hvordan kommer jeg dertil?

Beflyves med Dash-8 og helikopter

Fra København går turen til Kangerlussuaq. Herfra flyver du Kangerlussuaq-Ilulissat-Upernavik-Qaanaaq. Denne afgang finder du én gang ugentligt og i nogle enkelte sommermåneder to gange om ugen.

Hvordan rejser jeg rundt?

Tag vandrestøvlerne på og oplev byen til fods. Om sommeren kan du sejle med de lokale både til bygderne, om vinteren kan du opleve byen og Qaanaaqs omgivelser på hundeslæde eller ski.

Video - Qaanaaq

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- og vær blandt de første til at modtage gode tilbud og nyttig information fra Air Greenland.

Ja tak - tilmeld mig