Alm. bagage
Rejsende på økonomi-klasse
op til 20 kg.
-Samt 1 stk. håndbagage på op
til 8 kg.
Rejsende på business-klasse
op til 30 kg.
-Samt 2 stk. håndbagage på op
til samlet 8 kg.
Men Air Greenland tilbyder også muligheder for
andre bagageformer.
Air Greenland har en aftale bagage-gennemcheck med SAS og dette selskabs ruter mellem København og Aalborg og Aarhus.
Ved check-in skal du gøre opmærksom på, at du har en videreforbindelse med SAS, og en rejseplan for disse rejser skal fremvises.
Aftalen betyder, at hvis Air Greenland-passagerer skal videre til en af de nævnte indenrigslufthavne i Danmark med SAS, så kan bagagen mærkes hele vejen igennem til slutdestinationen, og man skal altså ikke selv hente kufferterne ved ankomst til København og checke dem igennem igen. Aftalen gælder dog kun selve bagagen og altså ikke gennemcheck af passagererne selv. De skal stadig hente nye boardingkort hos SAS i Transfercentret ved ankomsten til København.
For at bagage-gennemcheckningen kan gennemføres, skal der være minimum 45 minutters transittid fra Air Greenlands aktuelle ankomst i København og til næste flyvning. Det betyder, at man ved rettidig ankomst vil kunne nå SAS-forbindelsen til Aalborg eller Århus.
Bagagegennemcheck-aftalerne gælder naturligvis også den modsatte vej med morgenafgangene fra de danske indenrigslufthavne med forbindelse til Air Greenlands flyvning ud af København kl 09.00. Her kan man ved indcheckningen hos SAS få mærket sin bagage hele vejen igennem til den grønlandske slutdestination og nøjes med selv at hente sine boardingkort hos Novia i Transfercentret ved ankomsten til København.
Centret er placeret i transitområdet ved siden af den store taxfree shop.
De passagerer, der skal flyve med Air Greenland mellem Grønland og Danmark og som har købt billet til/fra Ålborg, Århus, Billund, Karup, Rønne og Sønderborg med Cimber Sterling, pr. 1. september 2011 checke deres bagage hele vejen igennem. Der skal mindst være 45 minutter mellem de to flyvninger.
Aftalen indebærer udelukkende gennemcheck af bagage og ikke passagererne selv. Det er ikke muligt at købe en gennemgående rejse, men Air Greenland og Cimber Sterling accepterer gennemcheck af bagagen mellem Grønland og provinslufthavnene.
Passagerer, der rejser fra Grønland skal selv gøre opmærksom på ved check-in, at de skal videre med Cimber Sterling til enten Aalborg, Århus, Billund, Karup, Rønne og Sønderborg så bagagen kan blive mærket til den endelige destination. Det samme gælder for passagerer, der skal til Grønland.
Ved ankomst til Københavns Lufthavn skal passagererne henvende sig i Transfer Centret i transithallen for, at blive checket ind og få boardingkort til den videre rejse, til henholdsvis Grønland og Aalborg, Århus, Billund, Karup, Rønne og Sønderborg.
TransferCentret er placeret i transitområdet ved siden af den store taxfree shop.
Air Greenland har indgået en aftale med Icelandair omkring gennemcheck af bagage.
For at få gennemchecket bagagen skal der være mindst 45 minutter mellem ankomst og afgang i Keflavik.
Der skal ved check-in fremvises et gyldigt rejsedokument for den videre rejse.
Boarding kortet skal ved ankomst i Keflavik afhentes i Transfer centeret.
Vi anbefaler, at alle med videre rejser, at købe en Forsinket fremmøde forsikring.
Vi anbefaler, at alle med videre rejser, at købe en Forsinket fremmøde forsikring.
Ved eventuelle forsinkelser, mistet afgang eller anden irregularitet har Air Greenland, SAS, Cimber Sterling og Icelandair intet ansvar for hinandens passagerer og bagage.
Alle passagerer må udover den indskrevne bagage medbringe håndbagage med max. mål 55 x 40 x 23 cm, og med samlet max. vægt på 8 kg. Denne håndbagage skal vises og evt. kontrolvejes ved check-in.
Rejsende på business-klasse må medbringe 2 stk. håndbagage på op til samlet 8 kg.
Rejsende på økonomi-klasse må medbringe 1 stk. håndbagage på op til 8 kg.
Rejsende må stadig medbringe toldfrie varer ved siden af deres indcheckede håndbagage. Vi forbeholder os ret til at transportere overskydende håndbagage i flyets lastrum.
Det er altid en god ide at medbringe din medicin i håndbagagen, så du ikke får problemer, hvis din bagage bliver forsinket.
Inden du pakker din håndbagage, beder vi dig være meget opmærksom på de særlige regler for væsker og creme i håndbagagen.
Udover håndbagagen kan du frit medbringe:
• En lille dametaske eller lommebog
• En overfrakke eller kåbe
• Et lille kamera eller kikkert
• En plaid
• Læsestof til flyrejsen
• En paraply eller stok
Af sikkerhedsmæssige hensyn er der en række ting og genstande, du ikke må medbringe ombord på vores fly. Ved at klikke på dette link, kan du finde den samlede liste over det, du ikke må medbringe i din håndbagage.
Din bagage bliver vejet ved check-in, og den må højest veje 20 kg på økonomi-klasse og 30 kg på business-klasse, dette gælder også når du vælger, at rejse uden håndbagage. Børn under 2 år kan frit medbringe 10 kg indvejet bagage samt 1 stk. paraply klapvogn.
Din bagage bliver mærket til din endelige ankomstlufthavn, og du får en kopi af mærkesedlen, en ”bagagetag”, klistret bag på din rejseplan. Pas godt på din bagagetag, da den kan bruges til at identificere din bagage, hvis den ved en fejl er forsinket eller bortkommet, og den er samtidig din kvittering, hvis du får brug for at benytte din rejseforsikring.
Før du pakker din bagage, vil vi bede dig være opmærksom på hvilke genstande, der ikke må medbringes i flyet. I lighed med håndbagagen findes der nogle genstande, du ikke må medtage i din indskrevne bagage, se listen her.
Air Greenland påtager sig intet ansvar for skrøbelig eller let fordærvelig bagage. Rejsende, som medbringer skrøbelig bagage som fx musikinstrumenter, rifler eller computere (laptops), skal pakke genstanden forsvarligt, så den ikke beskadiges under transporten.
Det er en god ide at checke din bagages vægt, inden du tager til lufthavnen. Vejer den mere end henholdsvis 20 og 30 kg, vil du blive opkrævet en afgift pr. påbegyndt ekstra kg. pr. strækning. Afgiften beregnes som en procentdel af normalprisen på den rute, du skal flyve.
Har du mere end 75 kg overvægt skal det bestilles i god tid inden afrejse. Bestilling af overvægt skal gennem det rejsebureau, hvor du har bestilt rejsen, eller hvis du har bestil rejsen på internettet til websupport@airgreenland.gl Ved bestilling af overvægt skal du angive antal kilo, antal genstande og dimension (Længde x bredde x højde). Da kapaciteten er forskellig på de forskellige fly- og helikoptertyper, anbefaler vi at du bestiller din overvægt i god tid. Betaling for overvægt vil blive opkrævet ved bekræftelse.
Hvis det bliver nødvendigt at afbestille overvægten vil du indtil to dage før det planlagte afrejsetidspunkt naturligvis få beløbet refunderet minus et ekspeditionsgebyr og et gebyr pr. planlagt rejsedag. Overvægt under 75 kg kan ikke forudbestilles og kan første bekræftet hvis muligt ved check-in på afrejsedagen.
Printervenlig version af siden

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit

