Rejseprodukter
 

Vi tilbyder flyrejser, der passer til vores forskellige kunders individuelle behov. Billetten har vi afskaffet, men du kan booke disse rejseprodukter online. Kontakt vores kontorer eller dit rejsebureau for andre rejser, ferierejser, særtilbud med mere.

Rejser på økonomi-klasse:

Økonomi, fleksibel: Rejsen kan købes lige op til afrejsen, og den kan både ændres og refunderes op til to timer før planlagt afrejse. Børn 2-11 år betaler 50 procent af voksenpris, mens spædbørn under to år betaler 10 procent af voksenpris. Rejsen kan opgraderes til business-klasse mod ekstrabetaling. Der kan både bookes rejser til flyvninger internt i Grønland og til ruterne mellem Grønland og Danmark. Bagage maksimalt 20 kg.

Økonomi, restriktiv: Dette rejseprodukt er op til 40 procent billigere end økonomi, fleksibel. Til gengæld er der visse begrænsninger: Der kan ikke bookes økonomi, ikke-fleksible rejser til helikopterruter samt til flyruterne til/fra Upernavik og Qaanaaq. Det er ikke muligt at ændre eller få refunderet rejsen. Børn fra 2-11 år betaler 50 procent af voksenpris, mens spædbørn under to år betaler 10 procent af voksenpris. Rejsen kan opgraderes til business-klasse mod ekstrabetaling. Der kan både bookes rejser til flyvninger internt i Grønland og til ruterne mellem Grønland og  Danmark Bagage maksimalt 20 kg.

Rejser på business-klasse:

Business, fleksibel: Dette rejseprodukt, der også kaldes ”Nanoq-Class”, gælder kun for ruterne mellem Grønland og Danmark. Rejsen kan ændres og refunderes op til to timer før afrejse og giver dig samtidig en række fordele såsom op til 30 kg bagage - også på forbindelsesflyvninger internt i Grønland og Danmark. Og din bagage har førsteprioritet, så den kommer først på bagagebåndet. Læs mere om fordele og vores udsøgte service, når du rejser business, fleksibel.

Business, restriktiv: Samme klasse som fleksibel, men du kan hverken ændre din rejse eller få rejsen refunderet.

Helikopterruter til bygder: Der gælder særlige regler for helikopterruter til bygder. Rejsen skal bookes minimum 24 timer før planlagt afgang, og regler for ændring og refusion er de samme som for Økonomi fleksibel. Der ydes ikke børne- eller seniorrabat, dog får børn 2-11 år og senior (60+ år) 50 procent rabat på ruten mellem Qaanaaq og Pituffik. Spædbørn under 2 år rejser gratis på alle helikopterruter til bygder.

Seniorrabat
Hidtil har pensionister og rejsende over 60 år kunne opnå en rabat på 50% på Grønne og Røde billettyper. Den faste rabat ophører på alle ruter i konkurrence området og i stedet indføres der en særskilt billettype for pensionister og personer over 60 år.
Billettypen er restriktiv og vil forefindes i et begrænset antal på udvalgte afgange i konkurrenceområdet.
Bemærk, for at få Senior produkt frem i en prissøgning skal man på forsiden vælge Senior (+ 60).
Dette skyldes, at det nu er en særskilt produkttype og ikke en rabat der gives.
Der kan ikke foretages en søgning på senior prisen sammen med andre passagertyper i samme søgning, f.eks. voksne eller børn.
Disse skal bookes i en særskilt søgning og booking.

Printervenlig version af siden

 
 

Bestil flybillet

 
 
 




Hjælp
 
Ændre eller annuller din rejse
 

 
CO2
 
CMS af SiteLoom