Qaanaaq
Vil du opleve det traditionelle grønlandske liv, så skal du have en billig flybillet til Qaanaaq
Da Thule-basen skulle udvides i 1953, blev de oprindelige indbyggere flyttet 100 km mod nord. Her blev en ny by anlagt – Qaanaaq.
Kom tæt på det traditionelle liv
Men selvom Qaanaaq er en forholdsvis moderne by, så er en rejse til Qaanaaq lig med en rejse til en meget traditionel livsform.
Qaanaaq er fangerkulturens nordligste by, og det er her, du kommer tættest på det, som mange opfatter som den originale grønlandske fangerkultur.
Gennem flere hundrede år har folket her levet af at jagte havpattedyr og isbjørne, og det gør de stadig. Det gælder også stadig, at narhvaler kun må jages fra kajakker og ikke fra motorbåde.
På hundeslæde med primus og telt
Flybilletter til Qaanaaq er ikke noget, alle får fingrene i. Derfor er organiserede turistbeskæftigelser også forholdsvis begrænset. Om foråret må det dog anbefales, at man indløser sin flybillet til Qaanaaq til en hundeslædeoplevelse ude af denne verden med varme kamikker, fuld fart og overnatning i telte eller fangsthytter med varm the på primussen.
Det er også i Qaanaaq, du kan få fingre i de berømte kunsthåndværk fra Ultima Thule, som er af høj kvalitet og sælges over hele landet.
Lidt af en rejse, men det hele værd
Med Qaanaaqs ekstreme beliggenhed er den ikke helt let at komme til. Din flybillet til Qaanaaq fra København vil kræve et par stoppesteder undervejs.
Fra København skal du først til den internationale lufthavn, Kangerlussuaq. Herfra flyver du Kangerlussuaq-Ilulissat-Qaarsut-Upernavik-Qaanaaq. Denne afgang finder du én gang ugentligt og i nogle enkelte sommermåneder to gange om ugen.
Hvis du alligevel skal have nogle stop undervejs, kan du undgå mellemlandingen i Qaarsut.
Ring til os hos Air Greenland og lad os sammen finde ud, hvad der er bedst for dig.
Printervenlig version af siden

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit

