Qaqortoq
En billig flybillet til Qaqortoq betyder tid og råd til en række oplevelser
Qaqortoq er noget helt særligt. Det er Sydgrønlands største by med ca. 3000 indbyggere og måske en af de smukkeste og mest charmerende byer, du vil se på din rejse til Grønland.
De studerendes by
I den skønne bymidte finder du det hyggeligste torv med Grønlands ældste springvand og yndige kolonibygninger tilbage fra 1775. Qaqortoq er også uddannelsescentrum i Sydgrønland, så på en rejse til Qaqortoq vil du støde på en masse studerende.
På eventyrlig rejse gennem Qaqortoq
Det skønne projekt ”Sten og Menneske” indbyder til en opdagelsesrejse gennem byen for at finde og betragte de 30 forskellige motiver, der er mejslet ind i klipperne af forskellige kunstnere.
Du kan også bruge din rejse til Qaqortoq til et besøg i den gamle trækirke eller på et af museerne, Great Greenland Furhouse eller på en vandretur rundt om Storsøen.
Besøg mindesteder og varme kilder
Der er god mulighed for bygdebesøg med båd fra Qaqortoq. Særligt nævneværdig er Hvalsø Kirke, som er det bedst bevarede minde fra dengang, de islandske bønder rykkede ind i Sydgrønland for godt tusind år siden.
Snak med turistkontoret i Qaqortoq om muligheder for sportsfiskeri, kajaksejlads, bad i varme kilder og overnatninger hos traditionelle fåreholdere.
Flybilletter til Qaqortoq er også lig med gode forbindelse til resten af Sydgrønland.
Qaqortoq selv når du bedst fra den internationale lufthavn i Narsarsuaq. Denne rute beflyves hele 4 gange om ugen. Fra København til Narsarsuaq kan du komme 1-3 gange om ugen afhængig af sæson.
Printervenlig version af siden

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit

