Ittoqqortoormiit
Her er du virkelig langt væk. Langt mod nord på Østkysten, på kanten til Grønlands nationalpark og et sted, hvor ikke mange lige kommer forbi. Byen blev anlagt i 1920’erne og er således en af Grønlands yngste byer. Indbyggertallet er blot ca. 550, og det vigtigste erhverv er traditionel fangst af sæler, hvaler, moskusokser og til dels isbjørne. Som besøgende kommer du nu meget tæt på den traditionelle grønlandske livsstil.
Byen er beliggende ved mundingen af verdens største fjordsystem med storslåede naturoplevelser lige forude. Det lokale turistkontor arrangerer om sommeren ture både til fods, med kajak og med båd, og da antallet af besøgende i byen er ganske lille, har du mulighed for at få en virkelig pioneroplevelse. Om vinteren og i foråret indtil maj/juni foregår al transport med hundeslæde og snescooter, og en tur med en fanger på jagt ved iskanten er en oplevelse, du ikke kan finde andre steder i Grønland. Aktivitetsmulighederne sommer og vinter strækker sig fra et par timers varighed til flerdages ture med overnatning i telt eller fangsthytte.
Ittoqqortoormiit (OBY)
Beflyves med helikopter
Afgange & ankomster
Air Greenland
Tlf: +299 99 10 44
Fax: +299 99 10 41
Klaus and Augo's Guesthouse
Tlf.: +299 99 10 18
Fax: +299 99 11 18
Send e-mail
Destination East Greenland
Tlf.: +299 99 16 03
Send e-mail
Printervenlig version af siden

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit

