Reykjavik (Keflavik)
Air Greenland åbner rute til Island
Nye forbindelser mellem Grønland og Island og forbedret fartplan indenrigs i Grønland er de væsentligste elementer i Air Greenlands fartplan for 2010.
I højsæsonen, 26. juni – 4. september vil selskabet flyve med en af sine nyindkøbte Dash 8-200 direkte mellem Nuuk og Reykjavik (Keflavik lufthavn) en gang om ugen.
Før og efter højsæsonen, i perioderne 5. maj – 19. juni og igen 11. – 29. september vil selskabet flyve ruten Nuuk – Reykjavik – Narsarsuaq – Nuuk en dag om ugen og Nuuk - Narsarsuaq – Reykjavik – Nuuk en anden dag om ugen.
Air Greenland ønsker med sin nye rute at give sine kunder flere valgmuligheder og bedre forbindelser til en lang række europæiske og amerikanske destinationer via den internationale lufthavn i Keflavik. Samtidig håber selskabet naturligvis at kunne tiltrække flere udenlandske gæster til Grønland. Priserne vil være konkurrencedygtige.
Priser og fartplan på ruten til Island er tilgængelige fra på fredag den 27. november på Air Greenlands hjemmeside og hos rejsebureauerne.
Printervenlig version af siden

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit

