Kangerlussuaq og Ilulissat - 8 dages sommerrejse
Med 2 overnatninger i Kangerlussuaq og 5 i Ilulissat i Diskobugten er der her et rigtig godt grundlag for at opleve den grønlandske sommer.
Rejsen starter som de fleste andre rejser til Grønland med en flyvning over Atlanten fra København til Kangerlussuaq. Efter en fascinerende tur henover Indlandsisen er der modtagelse i lufthavnen og transport til vandrerhjemmet, Old Camp, hvor der indkvarteres for 2 nætter. Der er fælles bad og toilet på gangen og et hyggeligt opholdsrum med køkken, hvor mange snakke om dagenes oplevelser uden tvivl vil udspille sig.
Old Camp er også udgangspunkt for de fleste udflugter, der udbydes i Kangerlussuaq, og vi anbefaler en tur ind til Indlandsisen, som herfra kan nås med terrængående køretøj - eller på mountainbike, der også kan lejes I Kangerlussuaq er der flere gode vandremuligheder for både korte og længere ture og dagligt arrangeres der moskussafari. Se mere om områdets udflugtsmuligheder her.
Efter 2 overnatninger i Kangerlussuaq går rejsen med fly videre til Ilulissat, der med sin store og berømte isfjord er blevet et naturligt centrum i Nordgrønland for både turisme, erhverv og politik. Brug dagene her til korte eller længere vandreture til isfjorden, besøg Knud Rasmussens fødehjem, der nu er museum og tag på en af de mange sejlture, der bringer dig endnu tættere på de gigantiske isfjelde. Hotel Icefiord, som bliver base for dagene i Ilulissat er beliggende, så alle værelser har udsigt til Diskobugten og fra den solbeskinnede terrasse er der også god mulighed for at nyde naturen omkring.
Se mere på www.exploregreenland.dk
| Rejsedatoer: | |
| 21.-28. juni | |
| 19.-26. juli | |
| 2.-9. august | |
| 16.-23. august | |
| 6.-13. september | |
| 13.-20 september. |
Priser fra
DKK 13.375,-
Inkluderet i prisen
Flyrejse København - Kangerlussuaq - Ilulissat retur med Air Greenland på økonomiklasse
2 overnatninger på vandrerhjemmet Old Camp, fælles bad og toilet
5 overnatninger på Hotel Icefiord med eget bad/toilet
Morgenmad alle dage
Transfer mellem lufthavn/havn og overnatningssteder
Alle skatter og afgifter
Tilbudsinformation
Bemærk!
Når du sender indsender formularen angående rejsen, er dette kun en forespørgsel. Rejsen er først bekræftet når du modtager en skriftlig ordrebekræftelse fra rejsearrangøren.
Turen udbydes af:

Travellers from abroad
Bosiddende i Danmark
Nunatsinni najugallit



