Ittoqqortoormiit

Kast et blik over Ittoqqortoormiit fra flyet og se de smukke træhuse i klare røde og blå farver drysset ud over landskabet. By og nationalpark i et, tradition, kultur og natur uden lige.

Fakta
  • Grønlands mindste by
  • Hed før også Scoresbysund
  • ca. 450 indbyggere
  • Grundlagt i 1925
  • Ingen bygder men lufthavnen Nerleriit Inaat
  • Nordøst ved grænsen til Nationalparken

Om Ittoqqortoormiit

Byen har en fornem placering på kanten af Grønlands Nationalpark og ved Scoresby Sund, som er verdens længste fjord. Oppe på en fjeldtop står polarforskeren Ejnar Mikkelsen og skuer ud over herlighederne; et fjordsystem, der trækker narhvaler, hvalrosser, sæler og isbjørne til. Området har også en stor tiltrækningskraft på havfugle, som yngler i millionvis.

Vi lover, at I kan nyde dyrelivet i fred. Kun mellem ti og femten skibe løber an ved havnen hver sæson. I september er der dog liv på kajen, når flere krydstogtsskibe lægger til, så deres gæster kan nyde det utrolige natursceneri.

Vil I have naturen helt ind i marven, så tag med på jagt med en fanger. Ud til iskanten med ladt gevær efter dagens bytte; først og fremmest sæler. Adrenalinen pumper, og I er i de bedste hænder.

Nationalparken

Afsides ligger byen højt isoleret højt mod nord. Et travlt, uspoleret samfund med gæstfrie mennesker, der lever af fangst ved fjordmundingen sommer og vinter. Nord for byen ligger Nationalparken, som ubeskedent kan kaldes for verdens største vildmark. Nationalparken er ubeboet, og kun af og til besøgt af forskere og Siriuspatruljen, der holder øje med området på hundeslæderejser og sejladser.

Kulturen trives

Enhver grønlandsk by med respekt for sig selv har et museum, således også Ittoqqortoormiit. Historiske dragter, redskaber og malerier er en fortælling om liv under barske forhold. Indtil for lidt mere end 120 år siden levede beboerne isoleret fra resten af verden. Det satte – og sætter stadig – spor i kulturen, der er forankret i myter og sagn.

Vidste du?

  • Hvalrosbugten er udflugtsstedet, der trækker børn og voksne til om sommeren, og gerne til en dukkert i det kolde vand.
  • Det bobler og syder i Grønlands varmeste kilde, som ligger cirka 12 km fra byen. Vandets temperatur er 62 grader C.
  • Ittoqqortoormiit er den grønlandske by, der ligger tættest på Danmark.
  • Det kræver særlig tilladelse fra Dansk Polarcenter at rejse ind i Nationalparken.
  • Det er muligt at tage på krydstogt i Nationalparken. Kontakt Grønlands Rejsebureau og få en oplevelse ud over det sædvanlige.

 

 

Oplevelser i Ittoqqortoormiit

Kast et blik over Ittoqqortoormiit fra flyet og se de smukke træhuse i klare røde og blå farver drysset ud over landskabet. By og nationalpark i et, tradition, kultur og natur uden lige.

Transport til Ittoqqortoormiit

Hvordan kommer jeg dertil?

Beflyves med helikopter

Du flyver fra Kangerlussuaq til Nerlerit Inaat, hvorfra der er cirka 15 minutter i helikopter med Air Greenland til Ittoqqortoormiit.

Hvordan kommer jeg rundt?

Til fods og til søs med de lokale. Om vinteren og om foråret sker al transport med hundeslæder eller snescooter.