Narsarsuaq

I en afstand af kun ni kilometer fra lufthavnen finder I indlandsisen. Tag en tur til det kæmpe ismassiv eller kom tæt på nordboerne i Erik den Rødes langgård.

Fakta
  • Porten til Sydgrønland
  • Har alene navnet Narsarsuaq
  • ca. 120 indbyggere
  • Grundlagt som amerikansk base i 1941
  • Bygd og lufthavn
  • Dybt inde i en sydgrønlandsk fjord

Om Narsarsuaq

Narsarsuaq betyder den store slette, og lufthavnen er den internationale port til Sydgrønland. Nabo til landingsbanen er fjorden med sine egne ’indfødte’; skvulpende dekorative isfjelde. En zig-zag sejlads mellem isfjelde til den kælvende Qoorooq-gletsjer kan sagtens være jeres første sejloplevelse i Sydgrønland.

Historiens tydelige sprog

Sydgrønland er den norske islænding Erik den Rødes land. Første gang han udforskede området var i 982 til 985. Da slog han sig ned i en bosættelse, som han døbte Brattahlid, der i dag er fåreholderbygden Qassiarsuk. Den ligger kun 30 minutters sejlads borte lige over for lufthavnen, og det er således her, I finder de tidligste overleveringer fra de gamle vikinger. I Sydgrønland er der fundet flere end 500 ruingrupper spredt ud over hele området, og det er nemt at få historiens vinger til at baske, når man vandrer blandt får og heste i et blidt og blomstrende landskab.

På Narsarsuaq Museum finder I materialer og fotos fra den mere nutidige historie under amerikansk indflydelse. 

Farverig og blomstrende

Blomsterdalen tager pusten fra selv den mest hårdføre vandringsmand og kvinde. På skråningerne omkring dalen ændrer farverne på blomsterne sig i overensstemmelse med undergrundens aflejringer. Fem orkidee-arter, gederams og kvan vajer i vinden. Slå ørene ud, og lad sanserne optage farver, dufte og rislen fra smeltevandet i elven. Måske flyver vandrefalken en tur til ære for netop jer.

Læg vejen omkring turistbureauet og få materiale, så får I mest ud af turen. Det er også her, I kan høre om uforglemmelige helikopter- og sejlture.

Vidste du?

  • Narsarsuaq blev amerikansk base i 1941 under 2. verdenskrig og Koreakrigen – en strategisk beliggenhed godt gemt inde mellem fjeldmassiver.
  • Tiden sættes 1000 år tilbage, når I træder ind i rekonstruktionerne af Erik den Rødes langgård og Thodhildurs Kirke, Nordamerikas første kirke. Begge dele findes i bygden Qassiarsuk.
  • Området er ideelt til vandring, lystfiskeri og havkajak. I kan leje mountainbikes og havkajakker på det lokale turistkontor.
  • Sletten er dannet af materiale aflejret af bræ-tunger og smeltevand.
  • Den frygtløse islænding Erik den Røde kom første gang på besøg i Narsarsuaq i 982. Begejstret for det milde og frodige område navngav han landet Grønland.

Oplevelser i Narsarsuaq

I en afstand af kun ni kilometer fra lufthavnen finder I indlandsisen. Tag en tur til det kæmpe ismassiv eller kom tæt på nordboerne i Erik den Rødes langgård.

Transport til Narsarsuaq

Hvordan kommer jeg dertil?

Der er planlagt transport rundt i Sydgrønland med båd og helikopter opereret af Disko Line. Det er også en god idé at kontakte lokale operatører bådture rundt i området.

Hvordan kommer jeg rundt?

Om sommeren  er Narsarsuaq og den omgivende natur ideel til vandring og sejlads. Om vinteren suppleres biler med ski og snescootere.
Transport mellem byer og bygder i Sydgrønland foregår til søs og med Air Greenland-helikoptere.