Find din rejse til Qaarsut

Om Qaarsut

Qaarsut er en lille bygd, som ligger på nordsiden af halvøen Nuussuaq. Bygden har egen lufthavn, som forbinder den med hovedbyen Uummannaq, som ligger kun ca. 20 km længere mod vest. Da lufthavnen blev etableret i 1999, var det umuligt at placere den på selve Uummannaq Ø, og derfor blev placeringen i Qaarsut valgt.

Oplevelser i Qaarsut

Slå teltet op

Oplev livet i en lille nordgrønlandsk bygd, slå teltet op, hvor udsigten passer dig bedst og nyd roen, stilheden og livet i en bygd, hvor fangst og fiskeri præger hverdagen. Hver dag, året rundt.

Findested for mumier

Få kilometer øst for Qaarsut ligger inuit bopladsen Qilakitsoq. Den blev i 70'erne nærmest verdensberømt for fundet af otte mumificerede lig fra Thulekulturen. De otte mumier, som i dag er udstillet på Nationalmuseet i Nuuk, giver en vigtig indsigt i inuit-kulturen for mere end 500 år siden.

Vidste du?

  • Her er ikke langt fra skolen til kirke. Faktisk er der skole og kirke i samme bygning. Den lille bygd rummer også butik, servicecenter og sundhedsstation.
  • Qaarsut ligger ved foden af det næsten 2000 meter høje fjeld Qilertinnguit.
  • Grønlands første kulmine var i drift i Qaarsut fra 1778 til 1924.

Fakta

  • Betyder 'det nøgne bjerg'
  • Transitlufthavn for helikoptere til Uummannaq
  • Ligger nær Qilakitsoq, hvor de berømte mumier blev fundet
  • Grønlands første kulmine lå i Qaarsut 1778-1924
  • Ca. 160 indbyggere

Transport

  • Qaarsut Airport fungerer hovedsageligt som et transitcenter for helikopterforbindelser til Uummannaq. Flyv fra Kangerlussuaq til Ilulissat og herfra videre til Qaarsut.
  • Til fods og ad søvejen med de lokale. Om vinteren og om foråret er hundeslæde et hyppigt anvendt transportmiddel