Find din rejse til Uummannaq

Om Uummannaq

Vejen til Uummannaq går med helikopter fra den lille bygd Qaarsut, der ligger på nordsiden af halvøen Nuussuaq. Nogle grønlandsfarere mener, at Uummannaq er Grønlands smukkeste plet fyldt med storhed og skønhed. Du ser det allerede, når du flyver over området med helikopteren. Fjeldene når op i 1200-1400 meters højde, lodrette sider på flere hundrede meter, is fra 11 bræer, hvaler og fugle på fjelde.

Selve byen ligger ved foden af et 1170 meter højt, hjerteformet fjeld. De kulørte huse, ligger spredt i det kuperede terræn. Her er der liv og hundeglam, børn og voksne, der lever et simpelt liv højt mod nord. Et besøg til Uummannaq er en helt speciel oplevelse, hvor du får et unikt indblik af Inuit kultur. Det siges, at man efter et besøg til byen efterlader en lille del af sit hjerte på øen for evigt.

Oplevelser i Uuummannaq

Hele Grønland på et sted

Midnatssol, hundeslæder, is, hvaler og møder med en imødekommende og venlig befolkning. Et overflødighedshorn fyldt med ingredienser til de oplevelser, de fleste gerne vil finde i Grønland. Et besøg til Uummannaq giver dig mulighed for at opleve noget af det mest autentiske og lokale af Grønland.     

Sejlture med hvaludsigt

Er du heldig, kan du i Uummannaq opleve hvaler på jeres sejltur. Hvalens veje er uransagelige, men måske du får lov til at være blandt dem, der oplever havets mastodont. På en sejltur kommer du tæt på isen, bræer og fjelde, og får et indblik i den vældige natur Grønland besidder. Oplev Qarajaq, der er en af de største bræer i området og besøg bygder, som hver fortæller historier om fortiden. 

Vidste du?

  • Tæt ved Uummannaq ligger en gammel vinterboplads Qilakitsoq. Her fandt man i 1972 mumierne af seks voksne og to børn - det ældste kendte fund af velbevarede mennesker og dragter i hele den arktiske kulturkreds 
  • I Uummannaq finder du julemandens hus (her blev julekalenderen Nissebanden i Grønland optaget i 1989)
  • Den tyske geofysiker Alfred Wegener, ophavsmand til teorien om kontinentaldriften, har haft sin gang i Uummannaq. På byens museum kan I opleve hans propelslæde og andre påhit
  • ’Det gule spækhus’. Her blev spæk lavet om til tran til Europas lamper. Stanken var ulidelig og derfor blev huset flyttet langt væk
  • Som nabo til Grønlands eneste større stenkirke i brug, ligger et karakteristisk grønlandsk tørvehus, der har været beboet indtil 1980

 

Fakta

  • Uummannaq er Nordgrønlands anden største by
  • Byen har syv bygder
  • Der bor ca. 1300 indbyggere
  • Uummannaq blev grundlagt i 1763
  • Byen har alene navnet Uummannaq
  • Den ligger på Nuussuaq-halvøen i Nordvestgrønland

Transport

  • Du flyver fra Kangerlussuaq til Uummannaq via Aasiaat og Qaarsut. Derfra flyver du med helikopter til Uummannaq.
  • Ifør dig dine vandrestøvler og udforsk området til fods. Om sommeren er sejlturen til bygderne et populært valg. Om vinteren, vil transporten foregå via snescooter, ski og hundeslæde.