Covid-19

Opdateret 2. juni 2021

Særlige regler vedrørende rejser under Covid-19

Herunder kan du læse hvilke regler og anbefalinger du bør følge ved rejser. Vær opmærksom på at disse kan ændre sig fra dag til dag.

Vi beder alle holde sig orienteret på Grønlands Landslægeembedes hjemmeside corona.nun.gl

Har du spørgsmål til din rejse, kan du kontakte Air Greenlands Corona-hotline via formularen.

 

 

 

 

 

Har du en aflyst billet som følge af fartplansændringen, vil du automatisk modtage en alternativ rejseplan. Hvis din billet er købt hos en rejseagent, skal du kontakte din rejseagent.

Såfremt din nye rejseplan er ubelejlig for dig, kan du kontakte os via denne formular og anmode om en anden rejseplan eller refundering.

Læs mere om vores billettyper her.

 

Hold dig altid opdateret på rejseregler på Landslægeembedets hjemmeside

Man skal have en negativ Covid-19 PCR-test samt kvittering på udfyldt SUMUT-blanket, før man kan rejse til Grønland. Læs mere om indrejse til Grønland på www.corona.nun.gl.

Hvis man har afgivet en negativ PCR-Covid-19 test inden afrejse og udfyldt SUMUT-blanketten kan man rejse til følgende byer, hvorefter du skal gå i karantæne:

Aasiaat
- Ilulissat
Kangerlussuaq
- Maniitsoq
- Nuuk
- Narsaq
- Narsarsuaq
- Paamiut
- Qasigiannguit
- Qaqortoq
- Qeqertarsuaq
- Sisimiut

Læs mere om regler for re-test ved videre rejse til bygder i Grønland som ikke står på listen herover, på www.corona.nun.gl eller se grafik nederst på denne side.

Køb af billet

Rejsende til destinationer, hvor re-test er påkrævet, skal opholde sig i en by med sundhedscenter, før videre rejse. Derfor er det nu ikke længere muligt at købe en sammenhængende billet på airgreenland.gl mellem København og de destinationer hvor re-test er påkrævet.

Ønsker du, at købe en billet fra København til en destination hvor re-test er påkrævet, skal du købe to seperate billetter. Husk, at du skal kunne fremvise en ny negativ Covid-19 PCR-test inden din videre rejse.

Læs mere på corona.nun.gl

Fra den 30. september 2020 er alle rejsende påkrævet at bære eget mundbind eller visir som dækker både næse og mund på hele rejsen. Børn under 12 år er undtaget.

Mundbindet kan tages af når man skal spise. Det anbefales at tage et nyt ubrugt mundbind på efter måltidet.

Læs mere om brug af mundbind på www.nun.gl

Læs her hvordan man bruger ansigtsmaske korrekt

Rejsende fra København til Kangerlussuaq skal gennemføre check-in ved Air Greenlands check-inskranke. Det er ikke være muligt at checke ind online eller ved selvbetjeningskioskerne i lufthavnen.  

Ved check-in i Københavns Lufthavn skal du være opmærksom på at følge myndighedernes krav i forbindelse med rejse til Grønland. Læs mere på Landslægeembedets hjemmeside corona.nun.gl

Læs mere om Københavns Lufthavns retningslinjer for passagerer på www.cph.dk

For at vi sammen hurtigst muligt kan få dig igennem check-in i København bedes du have følgende dokumenter klar ved check-in:

  • Legitimation (pas, kørekort el. bopælsattest)
  • Kvittering for indsendt Sumut-blanket
  • Negativt resultat af Covid-19 PCR-test, der er maks. 72 timer gammel

Du kan købe billetter som normalt på airgreenland.dk.

Læs mere om rejserestriktionerne på corona.nun.gl

Vi vil bede vores kunder være opmærksomme på, at situationen med Covid-19 kan ændre sig fra dag til dag.

Du kan følge med på denne hjemmeside, som altid vil blive opdateret i takt med myndighedernes udmelding, eller følge udmeldinger på Landslægeembedets hjemmeside corona.nun.gl.

Hygiejne og komfort

Først og fremmest skal du altid følge Politiet i Grønland og Det Grønlandske Landslægeembedets anvisninger og holde dig orienteret herom.

Af hensyn til Covid-19 virussen tager Air Greenland forskellige foranstaltninger. Vi har gennemgået vores processer og beredskabsplaner og tilføjet ekstra udstyr som handsker, masker og ekstra desinficeringsmidler til vores fly.
Herudover har vi udvidet rengøringen efter hver flyvning, og ved vores check-in skranke har vi sat ekstra håndsprit op. Vi minder alle vores gæster om at holde god afstand, når de færdes i lufthavnen og følge Myndighedernes anbefalinger.

Vi anbefaler alle passagerer at holde en god håndhygiejne. Rejs gerne med noget håndsprit – du må tage op til 100 ml håndsprit med i håndbagagen.

Hvis du føler dig utilpas eller syg under rejsen, kontakt da vores kabinebesætning eller stationspersonale – de er uddannet i at tage hånd om dig.

Vi skal gøre opmærksom på, at puder og tæpper er fjernet fra flyvningerne mellem Danmark og Grønland

Underholdning:

Aviser ombord på Air Greenlands ruter er blevet fjernet som en forbyggende sikkerhedsforanstaltning for at minimere risikoen for smittespredning. Du kan downloade Air Greenlands Club Timmisa-app og hente aviser og magasiner direkte på din mobil eller tablet, når du skal rejse. 

Servering af mad på atlantafgange:

Der serveres en boks med rugbrødssnack, kage, smør, bolle, bestiksæt og kold anretning samt en halv liter vand på økonomiklassen ombord på atlantflyveren.

På Premium class serveres der en bakke med en kold anretning med laks, ost, lune boller og lidt til den søde tand samt et udvalg af sodavand og vand.

Du skal kontakte kabinepersonalet eller stationspersonalet, som vil informere dig om, hvordan du skal forholde dig.

Du kan læse hvad symptomerne på Corona smitte er på Landslægeembedets hjemmeside. 

Sundhedsspørgsmål bedes henvendes til Naalakkersuisuts Corona-hotline på +299 801100.

Vi beder vores passagerer være opmærksomme på at der nu vil være sædetildeling på alle vores indenrigsruter med Dash-8.

Passagerernes sædenummer vil fremgå på boardingkortet. Hvis du er i tvivl om hvilket sæde du er blevet tildelt, er du velkommen til at spørge kabinepersonalet.

Sædetildelingen sikrer at familier og andre grupper kan sidde sammen på vores indenrigsruter, ligesom vi kender det på vores atlantrute. Samtidigt vil det effektivisere arbejdsrytmen for Air Greenlands personale og dermed mindske ventetiden for vores passagerer.

Vi har arbejdet på denne ændring for at forbedre kundeoplevelsen siden årsskiftet. Derfor kunne vi også meget hurtigt tilbyde dette, da de grønlandske myndigheder anbefalede det d. 12. marts 2020.

Generelt følger Air Greenland de anbefalinger og restriktioner som de grønlandske myndigheder udsender. De grønlandske myndigheder er: Politiet I Grønland og Landslægeembedet.

For Atlantflyveren gælder de danske myndigheders påbud og restriktioner, derfor gælder eksempelvis maskepåbuddet ombord på atlantflyveren.

Landslægeembedet: Landslægeembedets anbefalinger og information om Covid-19

WHO: World Health Organization (WHO) information om overførsel af smitsomme sygdomme på fly (på engelsk)

CDC: Centers for Disease Control and Prevention (på engelsk)

Udenrigsministeriet i Danmark: Rejsevejledninger

Grønlands Selvstyre: Nalaakkersuisut

Har du købt din rejse igennem Grønlands Rejsebureau, så hold dig orienteret på deres hjemmeside.