Særlig Bagage

Du kan også medbringe andet end kufferter og tasker på vores fly. Der er dog særlige ting at være opmærksom på.

Barnevogne og klapvogne

Vognenes vægt regnes med i din samlede bagagevægt. De skal pakkes forsvarligt ind i en barnevognspose eller andet. Posen kan købes i alle grønlandske lufthavne og koster 50 kr. I København kan du købe en pose i Lufthavnens garderober ved Terminal 2.

Kørestole

Er du kørestolsbruger, kan du medbringe stolen gratis. I god tid før du skal af sted, skal du kontakte os og oplyse mål i sammenklappet tilstand samt vægt på kørestolen. Kørestolen skal checkes ind sammen med den øvrige bagage. Den skal pakkes ind, så den ikke beskadiger andre effekter i lastrummet, eller selv bliver beskadiget. Air Greenland har intet ansvar for eventuelle skader på kørestolen, hvis ikke den er forsvarligt emballeret. Har du brug for at låne en kørestol i lufthavnen, kan du forhåndsreservere den.

Cykler

Cyklens vægt regnes med i din samlede bagagevægt. Vi kan dog ikke garantere, at cyklen kommer med samme fly som du selv. Giv os besked i så god tid som muligt. Vend styret på langs af cyklen og demonter pedalerne af hensyn til cyklen og den øvrige bagage.

Segboards

Segboards må ikke tages med som hverken hånd- eller almindelig bagage, da batterierne er farlig gods.
Hvis du vil sende segboards, så kontakt venligst vores fragtafdeling: gohfb@airgreenland.gl

Samsung Galaxy Note7

Samsung har meddelt at der er problemer med batteriet, og mobilen må derfor ikke ligge blandt den indcheckede bagage.
Passagerer bedes have mobilen slukket, og må ikke oplade mens mobilen er ombord på flyveren.

Skiudstyr

Skiudstyrets vægt regnes med i din samlede bagagevægt og skal pakkes solidt ind. Medbringer du skiudstyr, skal du gøres os opmærksomme på det inden afrejse.

Fiskeudstyr

Fiskeudstyrets vægt regnes med i din samlede bagagevægt. Fiskestænger skal placeres i et rør af slagfast materiale. 

Rygsække

Rygsække placeres i en solid plast- eller stofpose, så remmene ikke kommer i karambolage med bagagebåndene.

Musikinstrumenter

Instrumentets vægt regnes med i din samlede bagagevægt, og eventuel overvægt opkræves.

Vil du transportere dit musikinstrument på et separat sæde i kabinen, betaler du for et ekstra sæde. Se mere i afsnittet "håndbagage ud over det almindelige."

Sendes instrumenter som almindelig bagage, skal det emballeres i en speciel kasse af hårdt materiale, som kan tåle normalt håndtering og lastning, uden at instrumentet tager skade.

OBS: Kontrabasser må ikke tages med i kabinen, og for celloer gælder særlige regler. Celloen må ikke anbringes ved nødudgange og heller ikke i første række bag en nødudgang eller skillevæg. Instrumenter skal placeres på gulvet op mod sædet foran og spændes fast med et forlænget sikkerhedsbælte.

Sten

Det er ikke tilladt for turister eller andre besøgende at tage sten med ud af Grønland, jf. den grønlandske råstoflov. 
Det er dog tilladt at tage et smykke dekoreret med sten ud af Grønland, så længe det er købt lovligt, og man kan fremvise kvittering. 

Hvis det er i forbindelse med forskning eller lign, kan der ansøges om eksporttilladelse her:

The Mineral License and Safety Authority
Tel: (+299) 34 68 00
Fax: (+299) 32 43 02
E-mail: mlsa@nanoq.gl

Håndbagage ud over det almindelige

I særlige tilfælde accepterer vi ekstra stor håndbagage i kabinen på et sæde, der på forhånd er reserveret og betalt til formålet.

Maksimal vægt pr. stk.: 50 kg.

Total vægt af håndbagage på et sæde: 75 kg.

Max. dimensioner:

Flytype Max. dimensioner (cm)
A330: 150 x 50 x 35
DHC-8: 135 x 40 x 35
DHC-7, BE20 (Kingair): 135 x 40 x 35

Våben og ammunition

Våben og ammunition accepteres som hovedregel som indskrevet bagage. Check-in skal være afsluttet senest halvanden time før afgang. Gyldig våbentilladelse skal medbringes, og en erklæring udfyldes og underskrives.

Download og udfyld våbenerklæring »

Tilladelse skal indhentes i følgende situationer:

Sportsvåben mellem Grønland og Danmark: Oplys våbentype, kaliber, fabrikationsnummer mm. Tilladelsen udstedes af politimesterembedet i Grønland/Danmark mod fremvisning af indførselstilladelse fra relevant politikreds i Danmark/Grønland.

Våben, der medbringes ved rejser fra andre lande end Danmark til Grønland: Udførselstilladelse fra hjemlandet samt et gyldigt blåt EU-Våben pas.

Særlige tilfælde

Sportsvåben, der medbringes af fastboende i Grønland ved rejser internt i Grønland, kræver ikke tilladelse.

  • I henhold til lovgivningen kan personer få særlig tilladelse til at erhverve, besidde, bære, anvende, udføre eller indføre våben og ammunition.
  • Personer kan efter særlig tilladelse fra Statens Luftfartsvæsen, Luftfartstilsynet, få tilladelse til at medbringe våben og ammunition.

Våben af enhver art accepteres udelukkende som bagage, der checkes ind i lastrummet. Våben skal være forsvarligt og neutralt emballeret, og ammunition og eventuelt bundstykke skal fjernes og pakkes separat.

Ved check-in skal passagereren oplyse følgende:

  • Våbentype; riffel, haglgevær, pistol, revolver eller andet 
  • Ammunitionstype; spidsprojektil, blyhagl, stålhagl eller andet (projektiler må ikke indeholde eksplosivstoffer eller stoffer til antændelse af brand). 
  • Vægt af ammunitionen - max tilladte vægt 5 kg.

Dybfrosne fødevarer

Vi anbefaler at sende dybfrosne varer som luftfragt for at undgå, at forsendelsen lider skade undervejs.

Undtagelsesvis kan dybfrosne fødevarer accepteres som bagage i lastrummet efter følgende retningslinjer og kun, hvis den samlede rejsetid ikke overstiger otte timer:

  • Transporten sker på eget ansvar og i en separat taske, mærket med 'dybfrosne fødevarer'. 
  • Fødevarerne skal være emballeret i plast eller andet vandtæt materiale i den særlige taske. 
  • Træf aftale med personalet i check-in om, at frysevarerne kan opbevares i en fryser frem til kort tid før afgang. 
  • Hvis det er muligt, lastes varerne i et uopvarmet lastrum.

Restriktioner

Ønsker du at transportere kød mellem Danmark og Grønland, skal du indhente information om gældende regler hos:

Departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Dyrlægeembedet i Nuuk
Postboks 269
3900 Nuuk

Læs "Regler for indførsel af animalske fødevarer af private, fra Grønland til Danmark" »

Air Greenland kan ikke stilles til ansvar, hvis passagerer overtræder gældende regler.

 

Jagttrofæer 

kontakt en speditør for eksport af jagttrofæer.

Du kan også læse miljø- og fødevarebestyrelsens skrivelse om import af jagttrofæer fra Grønland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- og vær blandt de første til at modtage gode tilbud og nyttig information fra Air Greenland.

Ja tak - tilmeld mig