Nyt trafiksystem i Sydgrønland og Diskobugten

Siden nytår er det ikke længere Air Greenland, der opererer de regionale helikopterruter i Sydgrønland og Diskobugten. Beflyvningen (og besejlingen) i disse områder, der sker på en såkaldt servicekontrakt for Grønlands Selvstyre, udføres nu af rederiet Disko Line.

For passagerer på disse helikopterruter betyder ændringen, at de ikke længere er omfattet af en garanti for overnatning, bespisning og ombookning til ny afgang, såfremt de på grund af forsinkelse eller aflysning ikke når rettidigt frem til en afgang med Air Greenland eller Disko Line.

Vi anbefaler dig at tegne en forsikring mod forsinkelse og aflysning, såfremt din rejse også omfatter strækninger betjent af Disko Line.

Vores rejsegaranti i tilfælde af forsinkelse eller aflysning gælder fortsat uændret på alle rejser, hvor du udelukkende flyver med Air Greenland. Vi sørger for ombookning af din rejse samt måltider og indkvartering – uden udgift for dig.

Ruten til Nerlerit Inaat (Constable Pynt) på Grønlands østkyst beflyves nu fra Akureyri af det islandske selskab Norlandair, mens Air Greenland betjener helikopterruten Nerlerit Inaat-Ittoqqortoormiit. Også på rejser hertil anbefaler vi at tegne forsikring mod forsinkelse og aflysning.

PS: Du vil fortsat se vores røde helikoptere på de regionale ruter i Diskobugten og Sydgrønland. Disko Line har chartret Air Greenland til at udføre flyvningerne, men billetsalg, service og eventuelle spørgsmål håndteres 100 procent af Disko Line.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

- og v��r blandt de første til at modtage gode tilbud og nyttig information fra Air Greenland.

Ja tak - tilmeld mig