Bjergbestigning

Væggene venter på jer som kæder af oplevelser. Her er store og små fjelde, der passer til netop jeres klatreudstyr.  

Tasermiut nær Nanortalik i Sydgrønland er hjem for nogle af verdens længste lodrette klatreruter.

Tasermiut nær Nanortalik i Sydgrønland er hjem for nogle af verdens længste lodrette klatreruter.

Væggene venter

I Grønland er der rige muligheder for at bestige bjerge og fjelde, hvor ingen andre har sat deres flag. En lille fjord med en kæde af fjeldsider, der er udfordrende teknisk og fysisk. De alpine områder findes i Syd- og Østgrønland, og der er masser af plads.

Blandt klatreruterne anbefaler vi de kilometer høje, lodrette vægge i Tasermiutfjorden, Hertil valfarter klatrere fra hele verden. Og med god grund. De lange lodrette fjeldvægge hører til blandt verdens vanskeligste, og mange tinder står stadig ubesejret tilbage.

Andre udfordrende klatrevægge er Fox Jaw i Ammassalik-området, Skjoldungen og Staunings Alper.

Er I til bjergbestigning, ligger landet ligefor. Det er måske ikke de højeste fjelde, men til gengæld er de overalt. Kunsten er at finde de steder, hvor der er let at komme til og at finde fjelde med den sværhedsgrad, der passer til ens formåen.

Grønland byder på et naturparadis med drikkevand i verdensklasse og overskuelige forhold til ethvert behov.

Vidste du?

  • Længerevarende perioder med klatring eller bjergbestigning kræver særlig tilladelse og særlig forsikring. Det samme gælder, hvis I vil krydse indlandsisen.
  • Grønlands højeste fjeld er Gunnbjørn Fjeld. Det er 3,700 m højt og er en nunatak, der rager op over indlandsisen i Nordøstgrønland. Gunnbjørn Fjeld blev besteget første gang i 1935-36 af en dansk-britisk ekspedition.
  • Ketils Fjeld i Tasermiutfjorden er mere end 2000 meter højt og har 1400 meter ubrudte meter, som gør det ideelt til klatring.
  • Turistkontoret i Nanortalik har mange års erfaring i ekspeditionssupport og sikkerhed i klatreområderne.