Jagt i Grønland

Et trofæ fra rensdyr og moskusokse står på manger jægers ønskeliste. Målet er inden for kort rækkevidde; kun omkring fem timers rejse fra Danmark kan du komme på moskus-og rensdyrjagt. 

En samling af rensdyrgevir udenfor et hus ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk i Grønland. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

En samling af rensdyrgevir udenfor et hus ved Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk i Grønland. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

Jagt på evige minder

Grønland er jægernes land. I århundreder har fiskeri og jagt foregået i samspil med naturen, og sådan er det også i dag. Jægerne følger dyrenes rytme, og jagten sker på naturens præmisser.

Mange af jagtområderne i Grønland er uberørte. Her er luften frisk, og det eneste du kan høre, er naturens egne lyde. Jagten foregår på naturens præmisser, og de store afstande er med til at give jægerne en unik oplevelse af at være i et med naturen.

I Grønland kan du bl.a. jage moskusokser, rensdyr, ræve, fugle og sæler på din jagtrejse. Du kan finde tilbud på jagtrejser, hvor du både kan nedlægge småvildt og trofæjagter.

I Kangerlussuaq og Maniitsoq findes arrangerede ture med specialiserede jagtguides, der på trofæjagtrejser sørger for alt, fra de store dyr er nedlagt, til trofæet er rengjort og pakket ned.
Jagten på moskusokser foregår som regel i dalene tæt ved indlandsisen og ved fjorden, hvor de store gamle tyre græsser. Rensdyrene kan være svære at komme på tæt hold af. De går i store flokke på tundraen.

Trofæjagt i Grønland 

Trofæjagt i Grønland er en unik mulighed for en jagtrejse i et landskab, hvor moskusokser og rensdyr lever i naturlige og uberørte områder. Her bliver selv de mest garvede trofæjæger udfordret på deres jagtinstinkter. Du kan opleve trofæjagt i Vestgrønland, Sydgrønland, Nordgrønland og Østgrønland.

Trofæjagt i Vestgrønland kan du eksempelvis i Kangerlussuaq. Her har du mulighed for at jage både rensdyr og moskusokser. Jagttransporten afhænger af sæsonen. Om vinteren har du mulighed for at opleve en traditionel jagtform, når du bliver transporteret rundt i en hundeslæde. Jager du om sommeren og efteråret, forgår transporten i jagtområderne som regel med båd langs fjorden.

Sydgrønland er særlig kendt for sine mange fjeldørreder i regionen. Dog byder regionen også på moskusokser og rensdyr. I sommer- og efterårsperioden er det fra Ivittuut området muligt at gå på trofæjagt, hvor transporten foregår gennem sejlads langs isfjeldende.

Trofæjagt i Nordgrønland har du fra Diskobugten og nordover mulighed for trofæjagt ved Lersletten (Naternaq) nær byen Qasigiannguit. Om vinteren kører man fra byen i hundeslæde, og om sommeren sejler man.

I Østgrønland ligger byen Ittoqqortoormiit, som er hjemstedet for indvandrede moskusokser. I Scoresbysundfjorden, der er verdens største fjordkompleks, finder du  gode jagtområder. I løbet af foråret kan du også tage på sæljagt på havisen, som giver en fornemmelse af traditionel arktisk kultur.

Vidste du?

  • Jagtsæsonen er fra omkring 1. marts til 1. maj og fra august til september.
  • Jagt på sæl foregår som regel i foråret.
  • Trofæjagt på moskusokser finder sted både sommer og vinter. Okserne jages efter bestemte kvoter. Dyrene tages ud af den samlede kvote, og trofæjagten er derfor ikke en belastning for bestanden.
  • Jagt på egen hånd er ikke mulig i Grønland for tilrejsende. Man skal deltage på en organiseret jagtrejse.
  • World of Greenland - Arctic Circle (WOGAC) har tæt kontakt med gode jægere i området.

Trofæjagtregler i Grønland 

Skal du på trofæjagt i Grønland skal du have et godkendt trofæjagtsarrangement hos en autoriseret betalingsjagtarrangør. Derudover skal du kunne forevise en gyldig våbentilladelse fra dit hjemland og have en licens til nedlæggelse af det dyr der jages (moskusokse- eller rensdyrlicens). Du kan læse mere om reglerne for trofæjagt her.

Medbringelse af våben og ammunition til jagt i Grønland 

Ønsker du at medbringe våben og ammunition til jagt, skal det som hovedregel tjekkes ind som særlig bagage. Det er vigtigt, at du medbringer gyldig våbentilladelse samt en erklæring, der skal udfyldes og underskrives. Ved check in skal du oplyse våbentype, ammunitionstype og vægt af ammunitionen. Du kan læse mere om betingelserne her.