Snescooter

Har du benzin i blodet? Så benyt snescooteren som transportmiddel. Hånden på gashåndtaget og ind i baglandet til nye oplevelser.

Snescooterkørere på tur nær Sisimiut. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

Snescooterkørere på tur nær Sisimiut. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

Fart over feltet

Kom rundt i landskabet i en vis fart. Snescooteren får ting til at flytte sig. I Kangerlussuaq kan du leje eller deltage i en guidet tur rundt i området og ud til indlandsisen, der ligger ca. 35 km borte. 

Hånden på gashåndtaget og af ellers af sted i den hvide verden - også i Sisimiut, hvor det kuperede landskab inviterer til 'flyveture' ind i baglandet. Kør hen over Spejdersøen - og husk, I har vigepligt for hundeslæder.

En mulighed er også at køre strækningen fra Kangerlussuaq til Sisimiut på en af de bredeste veje i verden - eller omvendt. 180 km i et stræk - eller snup en overnatning i telt eller hytte.

For mange grønlændere er snescooteren blevet et populært transportmiddel om vinteren til weekend- og fritidsture ind i baglandet. Nogle steder har snescootere erstattet hundeslæder. Mange steder færdes de side om side. De lokale turistbureauer viser vej med kort og forslag til overnatning og 'must see-oplevelser'.

Vidste du?

  • En snescooter kan køre ca. 80 km i timen.
  • Det er god idé at have rigtig varmt tøj på.
  • Snescootere kan lejes både med og uden chauffør. Kontakt World of Greenland - Arctic Circle (WOCAC) og hør om mulighederne.
  • Snescootersæson er december til april