Varme kilder

På øen Uunartoq i Sydgrønland kan I få wellness for livet i 38 grader varmt vand. Vandet stammer fra tre kilder, der løber sammen i en stenopdæmmet pool.

En familie svømmer i de varme kilder ved Uunartoq i Sydgrønland. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

En familie svømmer i de varme kilder ved Uunartoq i Sydgrønland. Foto: Mads Pihl, Visit Greenland

Eksotisk wellness

Varme kilder har naturen strøet mildt om sig med i Grønland. På øen Uunartoq i Sydgrønland finder I en stenopdæmmet pool, der samler varmt vand fra tre kilder. At ligge der i 38 grader varmt vand omgivet af fjeldtinder og drivende isbjerge er næsten en overnaturlig eksotisk oplevelse – for både krop og sjæl. Nærmere kommer man næppe begrebet wellness.

Også på Diskoøen

På Diskoøen er der flere tusinde varme kilder, mens der på østkysten kun er få hundrede. De er til gengæld varmere – helt op til mellem 50 og 60 grader C.

Vidste du?

  • I Island skyldes varme kilder vulkansk aktivitet.
  • I Grønland opstår de varme kilder i forbindelse med friktion i de dybereliggende lag i jordskorpen.
  • For at bære navnet 'varm kilde', skal vandet have samme temperatur året rundt og være varmere end stedets gennemsnitlige temperaturer.