torsdag den 22. maj 2025
Hændelse: Ambulancefly
Klokken 11.33 kom der melding om at næsehjulet på Air Greenlands ambulancefly Innisaq, et Kingair fly, punkterede under dets start fra Aasiaat lufthavn i dag torsdag den 22.maj vesd 11.20-tiden lokal tid. Punkteringen skete under lav hastighed, hvorfor flyet nåede at stoppe op.
Hændelsen medførte at landingsbanen blev lukket i en kort periode mens flyet blev trukket af banen og hen til forpladsen.
Udover besætningen, var der to medarbejdere fra Sundhedsvæsenet ombord på flyet og har det godt. Disse får en debriefing af besætningen.
Air Greenlands mekanikere vurderer at skaden kun omfatter hjulet og sender en mekaniker med værktøj og reservedele fra Nuuk til Aasiaat. Flyet forventes at være klar kl. 17.30 og skulle der opstå en evakuering vil et af Dash-8 flyene påtage sig denne opgave.