
Hent Seatboost til din mobil
Air Greenland lancerer liveauktion for sædeopgraderinger
Air Greenland er stolte af at kunne annoncere et spændende nyt partnerskab med SeatBoost, en innovativ live-auktionsplatform. Dette samarbejde giver rejsende på ruten mellem Nuuk og København med A330neo Tuukkaq mulighed for at byde på opgraderinger fra økonomiklasse til Premium Class.
Fra i dag, 1. juli, kan passagerer byde på sædeopgraderinger fra 10 dage og helt op til 4 timer før afgang. Air Greenlands administrerende direktør, Jacob Nitter Sørensen, udtrykker sin begejstring for det nye partnerskab:
- Vi har arbejdet med SeatBoost over en længere tid, og jeg er glad for, at vi nu endelig kan lancere dette nye produkt. Vi tilføjer et lag af fleksibilitet og værdi til vores rejsetilbud, og jeg glæder mig til at se, hvordan kunderne tager imod dette tilbud om opgradering til vores Premium Class, siger Jacob Nitter Sørensen.
Dette samarbejde markerer SeatBoosts første partnerskab med et flyselskab, der opererer i Arktis. Medstifter og administrerende direktør for SeatBoost, Kevin Stamler, deler sin stolthed over samarbejdet:
- Vi er stolte af at samarbejde med Air Greenland for at bringe spændingen ved SeatBoost-oplevelsen til rejsende på disse unikke ruter. Vi leverer ikke kun opgraderinger, men en ny slags rejse, drevet af glæde og innovation til rejsende og indtægter til vores nye partner," siger Kevin Stamler.
Læs mere om hvordan du kan byde på en sædeopgradering til Premium Class: