Igloo Lodge In Sunset, Ilulissat. Photo Lisa M. Burns, Visit Greenland

Arktisk eventyr og sne iglo i hjertet af Grønland

Oplev vinterens magi i Grønland med denne unikke rejse, hvor du bor i sne iglo under stjernerne og nyder komforten på Hotel Arctic. Rejsen kombinerer den fantastiske isfjord i Ilulissat med en nat i Igloo Lodge – med fuldpension og historiefortælling i den arktiske stilhed. En rejse for dig, der vil opleve det ægte Grønland – med sne, nordlys og eventyr. 

 

Rejsedetaljer 
4 dage, 3 nætter (afgang fredage og mandage) 

Fly

Tur/retur fra Nuuk til Ilulissat. 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage på alle flyvninger 

Overnatning
1 nat i Igloo Lodge, inkl. fuldpension, historiefortælling og transport med pistemaskine 

Pris 

Dobbeltværelse: fra 8.495 DKK pr. person 

Enkeltværelse: fra 11.495 DKK pr. person

Opgradering til andet overnatningssted skal foretages ved køb af pakken. 

Northern Lights At Ilulissat Igloo Lodge. Photo Erick Lee, Visit Greenland

Unikke oplevelser

Overnatning i en ægte sneiglo under den arktiske nattehimmel. Snescootertur blandt fastfrosne isbjerge i en frossen fjord. Klassisk hundeslædetur gennem det grønlandske vinterlandskab. Mulighed for isfjordssejlads blandt Ilulissats ikoniske isbjerge 

Mulighed for opgradering

Overnatning

 

2 nætter på Hotel Arctic, inkl. morgenmad, informationsmøde og lufthavnstransfer  

 

Restaurantoplevelser
Middag på Brasserie Ulo eller gourmetoplevelse på Restaurant Ulo

Dobbeltværelse

  • Merpris 2.503 DKK
  • Totalpris: 11.000 DKK 

Enkeltværelse

  • Merpris 5.408 DKK
  • Totalpris: 16.995 DKK 
Event Ulo3 6

Tilkøbsmuligheder

Udflugter i Ilulissat

Dag 1

Byrundtur i Ilulissat: Introduktion til byen og dens historie

300 DKK

Dag 1

Nordlyssafari: Aftenudflugt med guide under stjernehimlen

300 DKK

Dag 2

Isfjordssejlads: Sejl blandt Ilulissats ikoniske isbjerge

1.295 DKK

Dag 2 eller 3

Hundeslædetur: Klassisk grønlandsk transportform gennem sneen

1.795 DKK

Dag 3

Walking amongst giants: Vintervandring i sneklædt landskab

695 DKK

Dagsprogram

Dag 1: Afrejse fra Nuuk – Velkomst og ankomst til Ilulissat

Din rejse afgår fra Nuuk, hvorfra turen går nordpå med fly til Ilulissat – byen ved isfjorden. Ved ankomst bliver du mødt i lufthavnen og kørt til det komfortable Hotel Arctic, hvor en af vores lokale repræsentanter byder dig velkommen og afholder et informationsmøde om rejsen. Om eftermiddagen har du mulighed for at tage på en guidet byrundtur i Ilulissat og opleve byens historie og stemning – Om aftenen er der mulighed for at spise gourmet mad på Restaurant Ulo og måske endda krydre den oplevelse med en nordlyssafari. 

 

Inkluderet: Fly Nuuk–Ilulissat, lufthavnstransfer, overnatning på Hotel Arctic med morgenmad 

 

Tilkøbsmuligheder: Byrundtur i Ilulissat, middag på Restaurant Ulo, nordlyssafari 

Dash 8; Aerial; Winter; Thomas Eltorp (2)
Dag 2: Igloo Lodge – Snescooter, isbjerge og en nat i sneiglo

Efter morgenmaden på Hotel Arctic starter dagens eventyr, når du bliver hentet og transporteret med pistemaskine dybt ind i det arktiske vinterlandskab. Her, midt i den sneklædte stilhed, ligger Igloo Lodge – en lille oase af varme og atmosfære omgivet af snebeklædte fjelde. Du bliver budt velkommen i den hyggelige bjælkehytte, hvor frokosten serveres i fællesrummet med udsigt til det frosne landskab. 

Om eftermiddagen venter en af rejsens mest spektakulære oplevelser: Walking amongst giants – en guidet snescootertur til en frossen sidefjord, hvorfra du på gåben bogstaveligt talt bevæger dig mellem gigantiske isbjerge, der står fastfrosset i isen. Det er en oplevelse, der kombinerer fart og stilhed, rå natur og ærefrygtindgydende skønhed. 

Aftenen byder på middag i hytten, efterfulgt af historiefortælling omkring bordet. Hvis vejret tillader det, kan du tage med ud på nordlysjagt og opleve det grønne slør danse over himlen. Du overnatter i en ægte sneiglo – en oplevelse, der ikke bare er unik, men også uforglemmelig. 

 

Inkluderet: Transport t/r med pistemaskine, frokost og middag, overnatning i sneiglo, historiefortælling 

 

Tilkøbsmulighed: Walking amongst giants (snescootertur) eller hundeslædetur 

Igloo Camper Enjoying The Bright View. Photo By Aningaaq Rosing Carlsen Visit Greenland
Dag 3: Tilbage til Ilulissat – Hundeslæde, isfjordssejlads og afslapning

Efter en rolig morgen og morgenmad i den hyggelige bjælkehytte på Igloo Lodge, venter en af Grønlands mest ikoniske vinteroplevelser: en hundeslædetur gennem det snedækkede landskab. Her glider du afsted bag et spændt hundespand, mens du mærker vinden i ansigtet og hører den rytmiske lyd af slæden og hundenes poter mod sneen. Det er en rejse, der både bringer dig tæt på den grønlandske kultur og natur – en oplevelse, der både er sanselig og historisk. 

Senere på dagen går turen tilbage til Ilulissat, hvor du igen indkvarteres på Hotel Arctic. Om eftermiddagen har du mulighed for at tage på en uforglemmelig isfjordssejlads – en guidet tur blandt de majestætiske isbjerge i Ilulissat Isfjord, et UNESCO-verdensarvsområde. Her får du naturen helt tæt på, mens du sejler mellem isens skulpturelle formationer i det blå vinterlys. 

Resten af dagen er til fri disposition. Oven på de mange oplevelser, kan det være at afslapning på hotellet og lidt koldt at drikke er det der frister mest. 

 

Inkluderet: Overnatning på Hotel Arctic med morgenmad 

 

Tilkøbsmuligheder: Hundeslædetur, isfjordssejlads 

Tourist On Dog Sled Near Ilulissat. Photo Rebecca Gustafsson , Visit Greenland
Dag 4: Hjemrejse – Fyldt med minder fra sne og stjerner

Efter morgenmad på Hotel Arctic bliver du kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver tilbage til Nuuk. Rejsen slutter, men minderne om sneiglo, nordlys og arktiske eventyr vil leve videre længe efter. 

 

Inkluderet: Fly Ilulissat–Nuuk, lufthavnstransfer 

Interior 3
OBS:

Dagsprogrammet er vejledende og kan tilpasses vejret og lokale forhold. Flere aktiviteter kræver tilkøb og er ikke inkluderet i grundpakken.