Vi har fået lov at bringe en beretning om en redningsaktion efter aftale med Arktisk Kommando, som er ansvarlige for koordinering af Search and Rescue-beredskabet sammen med Grønlands Politi. Air Greenlands redningshelikopter H225 indgår i beredskabet og har base i Kangerlussuaq. Den er døgnbemandet med to piloter og to hoistoperatører som arbejder på skiftehold. Der er i alt 9 piloter, 8 hoistoperatører og 2 teknikere der er tilknyttet H225.

Redningshelikopteren er udstyret med et Flight Management System, som blandt andet omfatter navigation. Udstyret kan ud fra det sidste oplyste GPS-punkt, lave et søgemønster i området. Men i dette tilfælde var det nemt at finde båden. 

- Hvis alle bare havde GPS-nødsender eller VHF-radio ville vores eftersøgninger gå langt hurtigere. I dette tilfælde havde manden en VHF-radio som gjorde at vi kunne komme i kontakt og han kunne guide os videre. Vi så hans båd 20-35 meter fra et isfjeld ikke langt fra den først oplyste position, siger Simon Dupont. 

Besætningen gør sig klar til aktionen, som i dette tilfælde, indebærer at manden skal hejses fra båden. En af hoistoperatørerne Aima Jensen sender sin kollega Dolfi Lund ned, men det går ikke som planlagt.

- Vi ”hænger” i luften over båden i ca. 150 fod, (ca.45 meters højde) men vinden fra helikopteren skubber jollen væk, hvilket gør det sværere for os at nå ind til båden. Derfor er vi nødt til at hæve os op til ca. 170 fod men det gør også at vi er nødt til at stabilisere hoisten (linen der hejses op og ned, red.) Derfor beslutter vi at få Dolfi ned i havet, fortæller Simon Dupont. 

Det er første gang i Air Greenlands historie at en hoistoperatør må ned i havet, men beslutningen gør at hoisten ikke pendulerer frem og tilbage. Dette kan kun lade sig gøre fordi piloterne og hoistoperatørerne i kabinen har trænet dette.