Sisimiut Airport Aerial. Photo Aningaaq Rosing Carlsen Visit Greenland

Fantiske fjorde og fjeldlandskab

Denne kompakte rejse er skabt til dig, der har kort tid i Grønland – men ønsker store oplevelser. I Sisimiut får du adgang til nogle af Vestgrønlands mest autentiske og naturskønne oplevelser. Rejsen kombinerer historiske vandringer, møde med grønlandshunde, fjordsejlads og ATV-safari i det vilde bagland. En ideel pakke for internationale gæster, der ønsker at opleve mere end Nuuk – eller for alle, der vil opleve Sisimiuts magi på blot tre dage.

 

Rejsedetaljer – 3 dage, 2 nætter

Fly
Tur/retur fra Nuuk til Sisimiut. 20 kg indchecket bagage og 8 kg håndbagage.

Experience Kayaking Near Sisimiut. Photo Aningaaq R. Carlsen, Visit Greenland

Unikke oplevelser

Sejlads til den forladte bygd Assaqutaq – en rejse tilbage i tiden. ATV-safari gennem Sisimiuts bagland og udsigt over Davisstrædet. Mød de grønlandske slædehunde og hvalpe. Vandring på Teleøen med 4.000 års grønlandsk historie.

Muligheder for opgradering

Mulighed for tilkøb og opgradering

Aftensmad kan tilkøbes

Overnatning
2 nætter på Hotel SØMA, inkl. morgenmad og lufthavnstransfer

Pris:
Dobbeltværelse: fra 4.695 DKK pr. person
Enkeltværelse: fra 5.995 DKK pr. person

Tilkøbsmuligheder

Udflugter i Sisimiut

Dag 1

Inuit vandring

300 DKK

Dag 1

Grønlandshunde-besøg

150 DKK

Dag 2

Bådtur til Assaqutaq

1.100 DKK

Dag 2

Naturskøn ATV-safari

1.675 DKK

Opgraderinger og tilkøb kan foretages ved booking eller ankomst. Eventuelle forespørgsler på overnatningsopgraderinger skal vælges ved køb af pakken.

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Sisimiut – Kultur og hundeliv

Du ankommer med fly fra Nuuk til Sisimiut – Grønlands næststørste by og porten til det arktiske bagland. Ved ankomst bliver du mødt i lufthavnen og kørt til Hotel SØMA, hvor du kan finde dig til rette og nyde udsigten over fjeldene.

Om eftermiddagen har du mulighed for at tage på en guidet vandretur på Teleøen (Sallinnguit), hvor du får indblik i 4.000 års grønlandsk historie og ser spor efter inuitternes liv og mødet med europæiske handelsfolk. Alternativt kan du besøge slædehundebyen og komme tæt på de grønlandske hunde – og måske endda hilse på hvalpe. Aftenen kan afsluttes med middag på hotellet eller i byen.

 

Inkluderet: Fly Nuuk–Sisimiut, lufthavnstransfer, overnatning på Hotel SØMA med morgenmad
Tilkøbsmuligheder: Inuit vandring, Grønlandshunde-besøg, middag

Sunrise In Port Of Sisimiut. Photo Ben Haggar, Visit Greenland
Dag 2: Fjordsejlads og fjeldlandskab – Assaqutaq og ATV-eventyr

Efter morgenmad har du flere muligheder for at udforske Sisimiuts spektakulære omgivelser. Du kan tage på en bådtur til den forladte bygd Assaqutaq, hvor du får en guidet rundtur blandt fiskefabrikken, kirken og de gamle huse – en rejse tilbage til midten af 1900-tallet og en sjælden mulighed for stilhed og refleksion.

Alternativt kan du tage med på ATV-safari gennem Sisimiuts bagland. Turen går gennem slædehundebyen og videre ind i Nasaasaaq-dalen, hvor du oplever fjeldtinder, vandfald og panoramaudsigt over Davisstrædet. Undervejs er der pauser med forfriskninger og mulighed for at smage krystalklart fjeldvand.

 

Inkluderet: Overnatning på Hotel SØMA med morgenmad
Tilkøbsmuligheder: Bådtur til Assaqutaq, ATV-safari, middag

The Abandoned Settlement Assaqutaq Near Sisimiut In Greenland
Dag 3: Hjemrejse – Med fjeld og fjord i bagagen

Efter morgenmad bliver du hentet og kørt til lufthavnen. Herfra går turen tilbage til Nuuk – med kameraet fuld af fjorde, fjelde og grønlandsk kultur.

 

Inkluderet: Fly Sisimiut–Nuuk, lufthavnstransfer

Sisimiut Airport Adam Lyberth, Visit Greenland
Obs.

Dagsprogrammet er vejledende og kan tilpasses vejret og lokale forhold. Flere aktiviteter kræver tilkøb og er ikke inkluderet i grundpakken.