I 2019 blev det besluttet at indkøbe en ny atlantflyver til erstatning af den Airbus A330-200, som siden 2002 havde fløjet ruten mellem Grønland og Danmark. Valget faldt på en helt ny A330neo, der skulle bygges op fra bunden og som derfor banede vejen for at kunne tilvælge de mest bæredygtige løsninger.

’Tuukkaq’ blev overleveret d. 6. december 2022 i Toulouse til Air Greenland

Læs mere om inflight oplevelsen

De sidste to S-61, som Air Greenland endnu havde i flåden er blevet brugt som SAR-maskiner. I 2020 blev de endeligt udskiftet med den mere moderne H225.

H225 flyver eksklusivt som SAR-maskine i Nordgrønland, med fast plads i Kangerlussuaq.

‘Norsaq’ blev anskaffet det samme år, Grønlandsfly blev til Air Greenland og fik nyt design med den velkendte, røde farve og isblomsten.

Med anskaffelsen kunne Air Greenland dække behovet for flyvninger, der opstod, da SAS forlod Atlantruten.

‘Norsaq’ har sidenhen fløjet i to årtier, og bliver ikke længe efter sit 20 års jubilæum erstattet af en ny, topmoderne Airbus, som forventes leveret i december 2022. ‘Norsaq’ forventes solgt i første halvår af 2023.

Den velkendte, mindre helikopter, AS350 har fløjet i det grønlandske luftrum siden begyndelsen af 90’erne. I første omgang for ‘GLACE’, siden overgået til Grønlandsfly. Helikopteren viste sig velegnet til selskabets behov, og der er med årene blevet skaffet flere. Flåden tæller nu 9 stk. af typen AS350B3.

Grønlandsflys første, egen Atlantflyver, kom til som et led i konkurrencen mod SAS, som indtil nu havde siddet på monopolet med passagerflyvning mellem Danmark og Grønland.

Flyet, som blev døbt ‘Kunuunnguaq’ efter Knud Rasmussen, blev så stor en succes, at SAS i 2002 kastede håndklædet i ringen og for en tid forlod luftfart i Grønland.

Med anskaffelsen af den nye Altanflyver, ‘Norsaq’, blev ‘Kunuunnguaq’ indsat på Atlantruten Narsarsuaq-København i stedet, som den befløj indtil man solgte den kendte maskine.

Blev anskaffet til diverse charteropgaver.  

Cessna 172 blev anskaffet i 1986 og er siden blevet brugt til turismeflyvning, sightseeing m.m. Er fortsat flyvedygtig, men anvendes ikke længere for den almene offentlighed.

Piper Cheyenne blev anskaffet i 1982 til datterselskabet ‘GLACE’.

Endnu en maskine, som til dags dato har været beundret af vores passagerer, er Bell 212. Maskinen kom ind og afløste andre, ældre maskiner på rutenettet i yderområderne. Indtil udfasningen var maskinen således kendetegnende for distriktluftfart, særligt i Syd- og Østgrønland.

Fem Bell 204 blev anskaffet som afløsning til S-58ET'erne. De udførte desuden forskellige charteropgaver. 

Der blev anskaffet 4 S-58 i løbet af ’73-’76, til Grønlandsflys datterselskab, Glace. Maskinen var en søster til S-61.

DC6’eren blev indført i begyndelsen af 70’erne som erstatning til DC4’eren. DC6 blev brugt til passagerflyvninger, herunder flyvning til Danmark.

S-61’eren var den første helikoptertype, som Grønlandsfly anskaffede sig. Maskinen blev anskaffet som en direkte erstatning af Catalinaen, der siden selskabets stiftelse havde varetaget passagerflyvninger.

S-61 blev udover passagerflyvninger brugt til mange slags opgaver; olieeftersøgning, sygetransporter, og blev også chartret ud til lande i Europa.

Maskinen blev en uundværlig del af det grønlandske samfund og et symbol for Grønlandsfly.

Flåden af S-61’ere talte otte styk, da de var flest.

S-55'erne var den første helikoptertype, som Grønlandsfly fløj med. De blev leaset fra det canadiske selskab Kenting Helicopters. Grønlandsfly fløj ikke selv maskinerne, som fløj for United States Air Force (USAF) til forsyning af DYE-1.

Catalinaerne fløj i første omgang under KGH, men blev overtaget af Grønlandsfly ved stiftelsen af selskabet. Var fra begyndelsen ment som en midlertidig løsning, og blev udfaset med købet af Sikorsky S-61