Find din rejse til Kangerlussuaq

Om Kangerlussuaq

Kangerlussuaq, også kendt som Søndre Strømfjord på dansk, er meget mere end en landingsbane. Det er porten til Grønland. Her ligger naturen lige foran dig, når du stiger ud af flyet. Kangerlussuaq er blandt andet byen, hvor du lettest kommer tæt på indlandsisens enorme isvæg.

Bygden er Grønlands navle. Det er her, flyene fra den store verden lander og letter, og det er også fra Kangerlussuaq, de små fly summer som bier, når de transporterer mennesker og gods til og fra byerne.

Oplevelser i Kangerlussuaq

Kangerlussuaq er meget mere end en landingsbane. Naturen ligger foran dig, når du stiger ud af flyet. Her kommer du lettest tæt på indlandsisens enorme isvæg. Med over 300 skyfrie dage om året er Kangerlussuaq desuden den by i Grønland, der har de bedste betingelser for at opleve nordlys. 

Fra base til bygd

Kangerlussuaq blev anlagt som base af det amerikanske luftvåben i 1941. I dag er der tale om en travl lufthavn og en aktiv bygd med indbyggede muligheder for at komme tæt på naturen.  

Indlandsisen - kun 25 km væk

Er du frisk, i god form og naturelsker? Tag en tur til fods eller på mountainbike. Pak rygsæk og cykeltaske med telt og forplejning og sæt kursen mod indlandsisen. Indlandsisen er et unikt syn for rejsende, der ønsker at opleve Grønlands stærke naturkræfter. Dens magt er overvældende og betagende. At stå der på kanten og se den kolossale ismasse glimte i hvidt, blåt og grønt er eventyrligt. Måske oplever du også bragene, der bryder det andægtige øjeblik, når isstykker river sig løs.

Det er dog vigtigt under alle omstændigheder at holde afstand! Indlandsisen lever sit eget liv. Følg de afmærkede ruter, hvis du vil helt op på isen og nyde udsigten hvidt og bredt i horisonten. Foretrækker du lidt mere komfort, så kører der også biler og jeeps ud til indlandsisen.

Moskusokser, rensdyr og polarræve

Kangerlussuaqs klima er venligt, og plantevæksten indbyder et rigt dyreliv, hvor du kan opleve moskusokser og rensdyr. En af verdens største bestande af moskusokser findes omkring Kangerlussuaq. Tag med på en moskussafari og oplev en dyreflok med pelsværk, der er som skræddersyet til området. Dyrene med deres store horn og den imponerende, langhårede pels, virker langsomme og godmodige. Men tag ikke fejl! Hold afstand, helst 30-40 meter, for hvis okserne føler sig truede, sætter de i løb og formår at flytte deres 3-400 kilo tunge krop særdeles atletisk og kvikt.

Bliv et par dage

I området er der flere saltsøer. Husk at lægge vejen forbi den største af dem. Den ligger sydvest for radarstationen Tacan. Smag på vandet, der kan drikkes og smager som mineralvand uden brus.

Greenland by Topas

Greenland by Topas er partner i Air Greenland koncernen, som tilbyder en bred vifte af udflugter i Kangerlussuaq. Er formålet med rejsen et møde eller konference, er der også gode faciliteter.

Vidste du?

  • Kangerlussuaq er den by i Grønland, hvorfra indlandsisen er mest tilgængelig. Du er tæt på iskanten, og du kan både køre, vandre og sågar bestige den.
  • Grønlands Rejsebureau har rejser, der inkluderer et ophold i Kangerlussuaq - for eksempel i en kombination med en rejse til Ilulissat i Diskobugten, en rejse til Nuuk eller Sisimiut.
  • Kangerlussuaq er også stedet, hvor du starter eller slutter et krydstogt med Hurtigrutens skib ”M/S Fram”.
  • Greenland by Topas, som er partner i Air Greenland gruppen, tilbyder en lang række udflugter i Kangerlussuaq. Hvis formålet er møder eller konferencer, så er der gode faciliteter til rådighed.
  • Tag en stenhammer med ud til Garnet Rock. Mejsel et stykke granat og tag et stykke semi-ædl sten med hjem som en souvenir fra din rejse til Kangerlussuaq.

Fly og transport til Kangerlussuaq

Fakta

  • Kangerlussuaq er hovedindfaldsport til Grønland
  • Byen hedder på dansk Søndre Strømfjord
  • Der bor ca. 550 indbyggere
  • Kangerlussuaq blev grundlagt i 1941
  • Byen er en bygd med en atlantlufthavn
  • Ligger i bunden af den 180 km lange Kangerlussuaq Fjord

Transport

  • Kangerlussuaq internationale lufthavn ligger 4½ timers flyvning fra Danmark. Om sommeren er der op til ti afgange, om vinteren fire ugentlige afgange. Fra Kangerlussuaq er der gode forbindelser til resten af Grønland. Der er for eksempel blot 45-50 minutters flyvning til Nuuk sydpå og til Ilulissat i nord i Diskobugten.
  • Tag rundt i bygden og omegn til fods, med bus og om sommeren også på mountainbike. Om vinteren er fire-hjuls-trækkere, hundeslæder og snescootere de mest populære transportmidler.