Bjergbestigning

Der er kort vej fra by og bygd til åbne vidder med søer, fjelde og hav. Husk kort og kompas eller lad dig lede af en erfaren stifinder, når du skal på vandretur i Grønland.

Rene klippevægge forude

I Grønland er der rige muligheder for at bestige bjerge og fjelde, hvor ingen andre har sat deres flag. En lille fjord med en kæde af fjeldsider, der er udfordrende teknisk og fysisk. De alpine områder findes i Syd- og Østgrønland, og der er masser af plads.

 

Blandt klatreruterne anbefaler vi de kilometer høje, lodrette vægge i Tasermiutfjorden, Hertil valfarter klatrere fra hele verden. Og med god grund. De lange lodrette fjeldvægge hører til blandt verdens vanskeligste, og mange tinder står stadig ubesejret tilbage.

 

Andre udfordrende klatrevægge er Fox Jaw i Ammassalik-området, Skjoldungen og Staunings Alper.

 

Er I til bjergbestigning, ligger landet ligefor. Det er måske ikke de højeste fjelde, men til gengæld er de overalt. Kunsten er at finde de steder, hvor der er let at komme til og at finde fjelde med den sværhedsgrad, der passer til ens formåen.

 

Grønland byder på et naturparadis med drikkevand i verdensklasse og overskuelige forhold til ethvert behov.

VIDSTE DU AT


Længerevarende perioder med klatring eller bjergbestigning kræver særlig tilladelse og særlig forsikring. Det samme gælder, hvis I vil krydse indlandsisen.
Grønlands højeste fjeld er Gunnbjørn Fjeld. Det er 3,700 m højt og er en nunatak, der rager op over indlandsisen i Nordøstgrønland. Gunnbjørn Fjeld blev besteget første gang i 1935-36 af en dansk-britisk ekspedition.
Ketils Fjeld i Tasermiutfjorden er mere end 2000 meter højt og har 1400 meter ubrudte meter, som gør det ideelt til klatring.
Turistkontoret i Nanortalik har mange års erfaring i ekspeditionssupport og sikkerhed i klatreområderne.

Gå tilbage til forsiden

Book din rejse

Her kan du klatre

Grønland er fuld af overraskelser, smukke landskaber og storslåede oplevelser. Find din næste drømmedestination herunder.

Andre oplevelser i Grønland

Velkommen til Oplevelser af den anden verden. Hvor ellers finder man sne, is, fjelde, havn og hvaler tæt på grønne sletter med kartoffelmarker? Pak bagagen til en ferie med storslået nydelse. Vælg din næste destination I Grøndland her.